Er du ny patient

hos mig?

Ny Patient

Min praksis er i et lægehus, hvor jeg har et hyggeligt lokale på 2. sal, der er indrettet sådan, at der er mulighed både for individuel terapi, hvor vi sidder i to stole overfor hinanden, eller parterapi hvor parret sidder i de to stole overfor hinanden og jeg sidder imellem. Jeg har også plads til en lille gruppe eller en familie.

Den første gang fortæller jeg først lidt om mig selv og min professionelle baggrund – måske har du allerede læst om mig – og derefter vil jeg spørge lidt ind til dig, din baggrund og din udfordring/problemstilling, og hvad du gerne vil have hjælp til. Vi finder sammen ud af, om kemien passer, og om jeg er den rette terapeut for dig.

Når du har besluttet dig for, at du vil bestille en tid til psykoterapi hos mig, kan du enten booke en tid her på siden, eller du kan ringe til mig på mobil nr. 40 37 17 90 – hvis jeg ikke har mulighed for at tage telefonen, lægger du bare en besked på min telefonsvarer med dit navn og telefonnummer og evt. en kort besked, så ringer jeg tilbage så snart, jeg har mulighed for det. Du kan også sende mig en mail på mail@inahahn.dk

Hvis du enten ringer eller mailer til mig, aftaler vi en tid der.
Jeg har min praksis hos Lægerne Leander og Nielsen, Bagsværd Hovedgade 192, 2880 Bagsværd. Der er indgang i gavlen af den hvide villa, og du går bare lige frem, hvor du finder venteværelset, der tager du plads, og jeg henter dig der.

 

Book en tid

Kort ventetid – Terapi på dansk og engelsk