Hjælp-til-stress

Det påstås fra flere sider, at Stress er en Folkesygdom – Hvem har så Ansvaret?

11. september, 2017

Hvorfor spørger jeg om det?

Det gør jeg, fordi der er delte meninger om, hvorvidt stress opstår på grund af ydre påvirkninger – eller stress i virkeligheden opstår på grund af en ubalance inden i det enkelte menneske. Altså er det arbejdspladsens ansvar, eller er det den enkeltes ansvar? Eller måske begges?

Nu findes der jo ikke kun arbejdsrelateret stress – stress kan også opstå i forbindelse med traumatiske oplevelser, alvorlig sygdom, tab, sorg, vold, længerevarende psykisk pres og lignende.

Uanset hvad årsagen er, er stress en meget ubehagelig og invaliderende tilstand at være i, som det er vigtigt at få bearbejdet – det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Da der oftest er både fysisk og psykisk ubehag forbundet med stress, vil vi arbejde med stress i to spor – et spor, hvor vi har fokus på, at du kan tackle det umiddelbare ubehag på bedst mulig måde – samtidig vil vi langsomt gå i gang med at finde årsagen til, at du er blevet stresset. Det er meget vigtigt, at du lærer at sætte grænser og ændre det mønster, der har været med til, at du er blevet stresset, så du i fremtiden kan tage ansvar for dig selv og dine valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *