Få-hjælp-til-nærvær

Nærvær

11. september, 2017

Tænker du over, at når du hele tiden på en eller anden måde har din opmærksomhed på din telefon, så er du ikke tilstede i nuet?

Du går faktisk glip af rigtig meget virkeligt liv – det kan godt være, du hele tiden er opdateret på de sociale medier, på Facebook og Instagram – på din mail, på SMS’er, på messenger osv. osv. Og ja, det er en del af vores liv i dag – og – vi bestemmer selv, hvordan og hvor meget vi bruger telefonen, og om den er slukket eller tændt.

Afhængigheden af altid at være ‘on’ tror jeg, er en meget stor stressfaktor – det aldrig helt at slappe af, er simpelthen skadeligt. Tænk også på børnene – babyerne, der har brug for kontakt og spejling i mors øjne, mens de bliver ammet eller får flaske, i stedet for, at mor eller far sidder og tjekker forskellige ting på telefonen – eller børnene der forgæves spørger om noget, og forældrene er mere optagede af deres telefoner.

Jeg så et billede af en lille pige, der sidder for enden af et bord, man kan se mor og far sidder på hver sin side af hende med hver deres telefon i hånden – i den lille piges tænkeboble står der:

“Jeg ville ønske, jeg var en telefon, så ville mine forældre hele tiden holde mig i hånden og kigge på mig.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *